Så kom Ingolf

Ja altså stormen, den væltede 2 havestole, og trampolinen står endnu, men derudover syntes jeg altid, at det er lidt uhyggeligt at sove til stormvejr.

Dagen i dag er brugt effektivt, først en gang træning med en flok veninder, og afslutning med kaffe og snak.

Derefter har jeg gjort klar til næste uge, med vasketøj og fået bagt madpakke muffins. De er rigtigt gode.

Og så har jeg tegnet en hel masse timer, på mit indretnings arkitekt kursus, og er nu langt om længe klar til at sende lektion 2 ind. Der er ikke så meget tid, da vi knokler en vis legemsdel ud af bukserne på arbejdet, så overskuddet bagefter er ikke så stort.

Næste uge står på terminsprøver for ældstepigen, og halloween u(hygge) for yngstepigen.

En dejlig efterårs uge

selvom jeg ikke havde ferie andet end et par dage, så har vi alligevel nydt det, og pigerne har sovet længe imens jeg har arbejdet, og de har været sammen med en masse veninder.

Vi fik også tid til, at lave halloween spøgelser, jeg glemmer altid, hvor lang tid marengs skal have, men de blev lidt sjove.

Vi lavede også pandekager til morgenmad en dag, og der blev lavet årets græskar.

Vi brugte også en dag i Århus, hvor vi fik besøgt de fleste butikker, og spiste frokost på foodmarked, og sluttede dagen af ikea, hvor jeg nærmest ikke købte noget. Det er sjældent det sker.

Som altid har jeg også læst en del, og Jack reacher er et sikkert hit, for min skyld, må de meget gerne filmatisere flere af dem med Tom Cruise i hovedrollen.

By the Way #12

Fylder arbejdet rigtigt meget i tiden, men jeg elsker det.

Fylder mit indretningskursus også rigtigt meget, men det er fedt.

Har jeg holdt min datters og venindens 2*16 års fødselsdag, 35 unge mennesker, behøver ikke lige gøre det i næste uge igen.

Er vi begyndt at kigge på konfirmationskjole til yngstepigen.

Det er lykkes mig at lave madplan.

Jeg har fået presset ind at bage, det er så afslappende.

Har jeg hevet en håndfuld gulerødder op, som jeg havde glemt, lækkerier til madpakken.

Har vi en stand 3 uger på loppemarked, og den har efter en uge tjent sig ind.