Fødselsdags weekend slut

Så gik der lynhurtigt endnu en uge. Den blev afsluttet med ældstepigens 16 års fødselsdag for familien, de var inviteret til frokost, og vi havde masse af hyggelige timer. Og kager skulle der selvfølgelig også til.

Jeg havde bestilt kagemand ved Kvickly ( brunsviger ), og så havde jeg selv bagt, det startede faktisk ud med at være den grimmeste og mest skæve ternede kage, men ved hjælp af lidt chokolade og sukker sommerfugle, blev det godt kamufleret.

Denne uge, var også ugen hvor Ikea kataloget kom, elsker at bladre i det, og det står på boghylden hele året.

Og i morgen vil vi glæde os over, at der er aftensmad ved min mor, nem måde at starte madplanen på.

Så er det hverdag

I morgen (idag når i læser det) er det hverdag igen, på en eller anden måde glæder jeg mig. Det bliver rart at få indkørt lidt gode rutiner igen, og finde ud af, hvad de nye skoler bringer.

Yngstedatteren er startet på en ny, da de har lavet en kæmpe skolenedlægning, og rodet godt og grundt rundt i det hele her i byen, vi håber det bliver godt. Desværre frygter jeg at de har gabt over mere end de kan, men de får chancen med folkeskolen. Det betyder også, at de udmeldte konfirmations datoer er ændret, så dem skal vi nu have tilbage igen, da vi har lejet et sted.

Ældstedatteren starter i 10.klasse, på en privat real skole, hun gik i folkeskolen til og med 7. klasse, men så gik der for meget vi-lader-det-hele-sejle i den, og hun flyttede i det private fra 8. Det var super godt, og hun lærte så meget mere. Så derfor fortsætter hun der i 10, der har en masse gode og spændende tiltag, så hun kan blive helt klar til uddannelses valget.

Og jeg er gået ind på det sunde, tager lige 4 dage uden sukker, det har vist taget overhånd, det sidste lange tid.

Lang weekend

I dag får jeg weekend, det kan godt være, at jeg kun har været i gang i knap 3 uger, men jeg syntes at det føles så hårdt. Det er nok bare fordi at børnene kan blive liggende og sove. Så ha ha onde mor, jeg glæder mig til, at få selskab på mandag.

Men først skal weekenden nydes, vi tager i sommerhus på djursland, kører i morgen tidlig, og starter ud i skandinavisk dyrepark, et sted som vi ikke har været før, men det ser hyggeligt ud, og vejret tegner perfekt til at trave rundt og kigge på dyr og bare slappe af.

Ellers kommer weekenden til at gå i det lille sommerhus, vi har været der en del gange før, da det er et vi lejer igennem feriefonden på mit arbejde. Det ligger i et rigtigt sommerhus område, og så er der vaffelhuset hvor de, laver den allerbedste og største is. Hvis i har set nyhederne her i sommers, så var det historien om brandvejen, der er blokeret af parkerede biler. Det er også vildt, og man kan på en sommerdag, nemt stå i kø i 1 time. Det er der nok ikke med denne sommer, vi kan dog gå derned, så vi slipper for alle bilerne.

Men forhåbentligt kan vi også komme ud og bade, det er det laveste badevand, så jeg håber at det er så varmt, at vi kan komme i.

Jeg har taget en bog med “kvinden i kahyt nr 10”, som jeg har hørt meget godt om, og lidt hækletøj, samt brætspil. Der er nemlig ikke ret god netforbindelse, og ikke ret mange kanaler på fjernsynet.

Senere i weekenden kommer min søster og svoger over, til et par timers hygge.

God weekend til jer alle, når i når dertil.

Og måske ser vi sådan en her, sammen med alle harene.

By the way #11

Sluger jeg det nye afsnit Game of thrones, lige så snart det kommer.

Syntes jeg det er hårdt, at komme op i omdrejninger efter ferien, det kan være det hjælper, når alle er tilbage igen.

Trænger jeg virkelig til at give hjemmet en kæmpe rengørings omgang.

Vælger jeg bare at flytte rundt istedet, og gøre rent der hvor jeg flytter ting #overspringshandling.

Skal jeg til 40 års fødselsdag i weekenden.

Har vi haft årets tur til Tivoli Friheden i Århus, tror vi vil tilbage og se det til jul.

Har jeg fået leveret min fotobog fra Samos ferien, elsker at blade i billeder.

Har jeg snart en pige i hhv 7. og 10. klasse.

Skal jeg have gang i madplanerne igen, kan man leve af koldskål ?