By the way #10

Skal jeg til Justin Bieber koncert om en uge

Forlod jeg en sovende ældstepige, der nu har læseferie, vækkeuret ringer kl 8

Er solskin helt vildt fantastisk, jeg er fan

Har jeg spist Tapas ved en veninde i solen

Har jeg haft en veninde til grill

Har jeg været til Brunch med Asti i glasset, godt koncept

Det der havkajak er en del hårdere end forventet

Har vi solgt så boden er indtjent på loppemarkedet, og der er 3 uger tilbage.

Har vi samlet sten ved vandet og spist is

Er der 28 dage til ferie på Samos

Hvor blev solen af her ?

Sidste skoledag

så havde jeg en datter der havde sidste skoledag, det er vanvittigt underligt.

aftenen før mødtes de på skolen til pizza, og skulle lave deres underholdning færdig, derefter overnattede de derovre.

om morgenen var det tid, til at komme i kostumerne, ældstepigen skulle være Anna, fra Anna og Lotte børnetime, nemt at lave, men det blev ret godt, sammen med veninden. Derefter var der morgenmad, karamel kastning og dyst mod lærene, inden de drog mod den offentlige plæne, hvor de mødes her i byen.

efter aftensmad i byen, kom de unge mennesker herhjem, og festede og hyggede sig sammen, jeg kunne godt mærke det havde været en lang dag for dem, så de første blev hentet  til midnat, og og derefter var der kun stille snak.

jeg er sikker på at hun havde den bedste dag, trods en meget solbrændt næse. Nu er det så bare med at blive klar, til de mundtlige eksamener.

Travle dage

Det virkelige liv har kaldt på det sidste, selvom jeg ofte har tænkt på blog indlæg, så har tiden ikke været der.

men jeg blev også sådan fejret til mors dag, fik det mest fantastiske brev fra min store pige, ret så tårnene kom frem i øjnene. Yngste pigen, havde købt det fineste fad og fyldt det med slik, så kan man jo ikke forlange mere.

De små kæhler vaser fik jeg som tak for hjælpen, ved en skøn venindes datters konfirmation.

Derudover har vi brugt ugen på, at yngstepigen har været 3 dage på lejrskole på venø, så det var en træt en, jeg fik hjem i dag. Men på den gode måde, fyldt med oplevelser. Og tænk en færgeoverfart der tager 1,5 minut.

imens hun var væk, var jeg til min anden træning i havkajak, det foregik stadig i svømmehallen, men i næste uge skal vi på søen. Det bliver spændende. Så var der et møde ang ældstepigens 10. Klasse, den lyder fantastisk, og ældste pigen, fik også øjenbetændelse, mellemøre betændelse og et irriteret øje, så kontaklinserne måtte have pause, så der var besøg ved læge, øjenlæge, optiker og apotek. Samtidig med, at mit arbejde også kræver lidt ekstra i tiden.

men nu har vi ramt sofaen, har hentet fredags slik, og der er tid til et glas vin. Samtidig glæder jeg mig over weekenden, og de smukke farver i haven.

god weekend.

Konfirmation ved nevøen

Hele min weekend stod i konfirmationens tegn, lige nu pustes der ud i sofaen, sent søndag aften.

Lørdag havde jeg serverings tjans ved en venindes datter, der blev konfirmeret. Alt gik godt, men man var godt træt i stængerne ovenpå 12 timer på benene. Men alt gik godt, og det var rigtigt hyggeligt imens.

Søndag fik jeg så lov til at sidde ned, der skulle min nevø konfirmeres. Han blev afhentet i limousine, og kørt til de fint opdækkede festlokaler. Hvor vi fik en lækker fiskeforret og ta selv bord med salater, kartofler og flere slags kød. Til dessert var der is fra Paradis, og det er jo altid godt.

Jeg havde lavet en sang, og dertil matchende pengegave (pengene er gemt i en toilet rulle i midten), han elsker kit kat Cookie dough.

Og vejret var jo fantastisk, så der kunne strækkes ben udenfor i solskinnet.

 

Rhodos

Sidste år gik vores sommerferie til Rhodos.

En fantastisk ø, som jeg ikke har besøgt siden vi vandt EM i fodbold, hvor jeg som ung dansker endte med, at leje et diskotek sammen med de andre danskere. Og øen gik amok sammen med os, og der var gratis drinks og Kim Larsen sange natten lang.

Denne gang var ferieformen lidt en anden, da jeg skulle afsted med mine 2 piger, og min mor og stedfar.

Det gode ved Rhodos er, at der er solgaranti, og der er ikke særlig lang kørsel fra lufthavnen. Vi boede ikke i selve Rhodos by, men i Ixia, men der var også alt hvad man kunne ønske sig af spisesteder,tæt ved vandet, swimmingpool, og ikke mindst godt vejr. Det var endda i den varme ende af normalen, da vi havde omkring 35 grader konstant, sidst i Juni.

Vi tog ikke på de store ture, gik en dag en lang tur op i bjergene og kiggede på frugttræer, og smukke blomster.

En anden dag tog vi bussen til Rhodos by, man skal ikke have klaustrofobi for at køre med bus der, for man står meget tætpakket, men det er billigt at køre med bus, og tog ca 40 minutter. Inde i Rhodos by, skulle vi selvfølgelig ind i den gamle by, dels for at indsnuse den gamle ringmur, men også for at besøge alle de små boder. Den er helt klart et besøg værd, og man mærker fortidens vingesus.

Ellers brugte vi tiden, på at snakke, spille spil, svømme i havet, og se hvordan lystfiskerne trak kæmpe fisk op om aftenen. Der var masser af smukke solnedgange.

Rhodos har masser af lækkert mad, og man kan sagtens finde et nyt sted hver dag. Det første sted var vi dog ikke særlig heldige, det tog en evighed, at lave maden, pizzaerne var brændt på, andet var ikke færdigt og salaten var bare 2 stykker grønt. De vidste vist godt, at vi ikke var tilfredse, der kom både drinks og dessert som kompensation, men vi kom der ikke igen.

Jeg kunne sagtens tage til Rhodos igen.

Billederne viser den smukke strand, kanonkugler i den gamle by, og en fremragende græsk øl til billig penge.

Weekend i haven

Hvor var det da en lækker  weekend, den blev tilbragt i høj solskin, og langt de fleste timer i haven.

Jeg er igennem alt ukrudtet, og min have er, når det springer ud, rimelig vedligeholdelses fri (ihvertfald i baghaven). Jeg arbejder på det samme koncept i forhaven.

I baghaven (som ikke er stor) har vi en terasse, en trampolin, et tørrestativ, men derudover har vi fået plads til blåbær, ribs, tyttebær, hordbær, pære, æble og kirsebær, og i år er der også kommet et højbed til med gulerødder, salat og bønner. Jeg elsker at kunne plukke noget hjemmeavlet, det behøver ikke være meget, men der er nu noget over det man selv har produceret.

I forhaven har vi blomster, der springer ud på skift og i en masse farver, bla har jeg 4 clematis, der vokser op af et hegn i forskellige farver, det betyder at der er farve på, de næste 4 måneder. Og så har vi en bænk stående, det er oftest i forhaven at der er læ.

Jeg drømmer stadig om et lille lysthus, men ved ikke om det bliver i år.

Jeg håber der kommer mange flere solskinsdage til os.

2 års Fødselsdag 4 maj

Så blev det min tur, til at runde de 2 år som blogger. Kan virkelig se, at mine indlæg har udviklet sig en lille smule, fra kun at være test og anmeldelser, til at vise en lille smule mere af mig. 126 indlæg er det blevet til, nogle gange kan der komme et 2 dage i træk, og andre gange går der en uge imellem. Men det er lige hvad jeg føler for, og jeg skal ihvertfald ikke falde i, at det bliver en sur pligt.

Mit allerførste indlæg var en sunlolly anmeldelse, jeg vil ikke besvære mig med at henvise til den, der er sket en del siden.

Jeg er så glad for, at der nogle faste der gider at læse med, så tak fordi i er derude.

Kan se at det allermest læste indlæg, er med opskriften på skolerugbrød, men det er også sådan noget jeg selv kan finde på at søge på, men fedt at have læsere.

Og så kan i da lige få 5 lidt mere personlige ting om mig.

  1. Jeg er meget nærsynet, så meget at jeg kan få operationen, som jeg pt er begyndt at overveje.
  2. Jeg er ret introvert, og trives godt i mit eget selskab, til gengæld har jeg også en del gode veninder, som jeg gerne snakker med alt om.
  3. Jeg blev skilt fra pigernes far, da de var 1 & 3 år – så det er efterhånden 12 år siden.
  4. Jeg har fået 10 sting i tindingen, efter at jeg væltede fuld på cykel, det er stadig synligt (husk cykelhjelm)
  5. Jeg er en frossenpind, burde bo i et andet land, jeg trives bedst i de 20+ grader.

 

Guf guf kage

Kært barn har mange navne, har hørt denne kage omtalt som nam nam kage, guf guf kage og klassens time kage, det kan være det har noget med landsdelen af gøre som karbonader og krebinetter.

Men denne opskrift her er god, og den er rørt sammen på 10 minutter.

Dej:

200 gr sukker

4 æg

200 gr hvedemel

3 spsk kakao

1 spsk vaniljesukker

1 spsk bagepulver

1,5 dl mælk

1 dl vand

150 gr smeltet smør

Rør æggene med sukkeret, og bland resten i. Hæld i en lille bradepande ca 30×35 cm. Bag ved 175 grader i ca 40 minutter.

Lav imens fyldet, varm det hele op i en gryde sammen.

Fyld:

150 gr smør

1 dl stærk kaffe

4 spsk kakao

lidt vanilie sukker

200 gr flormelis

150 gr kokosmel.

Put fyldet på imens kagen er varm, så trænger det længere ned i kagen.

God appetit.

 

1 maj

Så er vi kommet ind i maj, jeg er ikke en af dem der har fri, da jeg sidder på kontor. Men til gengæld, så vil der være stille og roligt og ro til at lave noget.

Jeg har ellers fejret 1. maj enormt mange gange, min venindes far var socialdemokrat til fingerspidserne, og han var med til at arrangere det, så jeg har i mange år sidder på en græsplæne og hygget mig med øl, snak og røde pølser.

Ellers gik min weekend med lidt af hvert, fredagen tilbragte jeg med skønne kollegaer, vi havde en bowling aften og masser af god mad.

Lørdag var det endelig lidt havevejr, og søndag var jeg en tur på golfbanen, hvor jeg skød lige så langt men skævt som jeg plejede, men vejret var lækkert så det var en god tur.

Hvad med jer andre, er der nogle af jer, der skal ud og fejre 1. maj.