Weekend uge 47

Så sluttede en dejlig weekend, hvor jule hyggen rigtigt bredte sig. Jeg fik lavet pigernes julekalender færdig. Jeg syntes at det er så hyggeligt, med en pakke hver dag, og det syntes de vist også. Den ene kalender havde min mor broderet til mig, så den har ældste pigen, og den anden har jeg selv broderet, så yngste pigen også har en.

Derudover fik jeg selv lov at åbne adventsgaver, vi er en flok der sender til hinanden, og man skal så gætte hvem det er fra, der fik jeg et hjemmelavet hjerte og en magnet.

Og søndag lykkes det mig, også hurtigt at få samlet lidt til en advents krans, så vi kunne få lys i den. I dag regner vi med, at vi skal have kigget julesagerne igennem, og se hvad der skal op.

15207983_10209906699756592_1805035906_n

15209202_10209906699716591_506451048_n

15218673_10209906699676590_381033226_n

Kalenderlyset er klar

Jeg havde ellers købt et kalenderlys, som skulle i min hvide stjerne stage fra Medusa. Men da min ældste datter er i erhverspraktik som blomsterdekoratør, og kom hjem med denne her, så røg den anden på lager.

For hvor er den da fin, og vi glæder os til at nyde synet af den hele december.

15211699_10209867914106975_153947966_n

Ting man husker

Det er sjovt, der er nogle ting man husker bedre, og er mere glad for end andre. Blandt andet disse

  • En brun yndlings fløjsjakke, jeg var så glad for den, min farmor mente den lignede noget fra krigen.
  • Da jeg blev ansat ved en tegnestue i Nyhavn, og fik min første løn. Gik direkte i Companys og købte en jakke til 1700,- kr, jeg sled den op.
  • Mine 3 montana moduler, der blev købt for nogle penge jeg arvede efter min farmor.
  • Min fars gamle murer kasse, som jeg bruger som reol (han døde ved en ulykke i 1995)

Har i noget der har brændt sig fast ?

15134303_10209841339522627_1368496214_n

15134475_10209841339482626_869718435_n

Hæklet Rudolf hoved

Så fik jeg syet mit hæklede rudolf hoved sammen, har stadigvæk en mere, liggende klar til sammensyning, men som før skrevet. Jeg syntes bare at sy sammen, er det mest kedelige. Opskriften fandt jeg på Pinterest, men kun på engelsk, men den var ret simpel.

Nu er det ved at være weekend, og den bringer yngstebarn til julefokost, bagning af brunkager, hygge og træning.

God weekend derude.

15139718_10209814236205061_495506198_n

Instagram

Så er det lykkes mig, at få installeret en instagram knap på min blog (det tog også lidt tid)

Men hvis nogle er nysgerrige efter, at se den fine 110 års plakat, som jeg har vundet ved Salling, så klik ind. Den skulle gerne ligge helt oppe foroven. Jeg er ingen pc nørd, men lidt lærer jeg da hen af vejen.

icon-1392950_1280

Snart halvvejs i November

Sikke tiden flyver afsted, og selvom jeg har skrevet det før, så er min julestemning ikke blevet mindre. Nu er kalenderlyset købt, Og adventsgaverne til nevøerne er afleveret.

Den anden dag kom jeg hjem, og så havde ældste-pigen, både lavet pasta salat og bagt muffin, hvor heldig har man lov til at være, når jeg nu kom sent hjem fra træning.

Weekenden blev tilbragt på en masse hyggelige måder. Fredag var vi på arbejdet, blevet inviteret til ølsmagning, på Struer Håndbryg, et rigtigt micro bryggeri, men med en masse god øl. Efter 4 timer, forlod jeg kollegaerne, og tog videre til en hygge aften med nogle gode venner.

Lørdag var vi til fødselsdags brunch ved mine nevøer, så der var vi først hjemme til aftensmaden igen. Altid skønt at være sammen med hele familien.

Søndag blev brugt til en times træning, og kaffe derefter. Og bagefter fik jeg streget en længe ønsket ting på min to-do liste. Nemlig at rydder op i gamle billeder, jeg havde købt nye albums, og fik smidt alle de gamle billeder ud, hvor der var modlys på, så man ikke kunne se hvem det var, samt skrevet ved alle billederne. En skøn fornemmelse.

15032492_10209777772853500_1685816595_n

By the way #5

  • Syntes jeg dagene flyver afsted, der er enormt travlt på arbejdet, og der kommer flere mails ind, end jeg får slettet igen. Det er ikke godt for mit planlægningsgen, heldigvis får vi en ny medarbejder 1/12, håber det vil aflaste lidt på sigt.
  • Blev jeg nødt til, at tage en selfie med den nye unge og lækre trænings instruktør, han syntes overhovedet ikke det var mærkeligt.
  • Har min datter ønsket en kødfri dag hver uge, så i går fik vi Veggie burger, og alle kunne lide det.
  • Skal jeg til ølsmagning i morgen, og til fest bagefter (det bliver sjovt)
  • Har jeg adventsgaver klar til nevøerne, samt fødselsdagsgaver, alt indpakket og klar, til vi skal til brunch på lørdag.
  • Har min lillesøster bestilt en hæklet grå nissehue, til Kay Bojesen aben, den skal jeg også lige have klaret.
  • Står der på min to-do liste, at jeg skal opdatere min to-do liste (skråplan eller noget)
  • Fandt jeg denne fine prikkede A-kjole i genbrug, til den nette sum af 10 kr, tror jeg har fået en yndlingskjole her i vinter.

14997059_10209742607254382_920518068_n

November hygge

Jeg kan mærke, at efterårs og jule hyggen sniger sig ind på mig. Udover de små nyindkøbte juleting, så er der også gang i julekalendrene.

Mine piger får en gave hver dag, jeg syntes det er så hyggeligt, og nyder at gå og købe gaver igennem mange måneder. Og har lige fået talt op, at jeg har købt over halvdelen, så skal der bare suppleres med lidt chokolade og andre småting.

Jeg laver også adventsgaver til mine nevøer, dem er jeg færdig med, og de skal afleveres næste weekend. Det er dem der er billede af, lad jer ikke aflede af båndet, det er ikke dyre gaver.

Derudover har jeg hæklet nogle små rudolf hoveder, der kan hænge på juleetræet, dem mangler jeg lige at sy sammen (det er det værste ved at hækle, det er syningen)

Er i så småt gået i hyggestemning ?

14938004_10209715367693410_517337737_n

Ny dyne

Jeg har fået ny dyne, det er en stor ting for mig. For prioteten derhjemme har været, at pigerne har fået gode dyner, og jeg har så taget de bedste af dem der var tilbage, eller nogle jeg arvede af noget familie.

Men efter at jeg nu allerede i efteråret har sovet med 2 dyner på, så skulle det være. Så jeg har ventet på at der kom tilbud på dyner ved Jysk, og sandelig, det var der nu.

Så jeg har fået den lækreste moskus dyne, nedsagt til halv pris af 1500,- kr, at jeg så yderligere havde et gavekort på 450,- gjorde det til en overkommelig udgift.

Behøver jeg at sige, at jeg sov så godt og varmt i nat.

14961548_10209679412794560_551741148_n