Goodiebox oktober 2015

Så kom månedens boks. En særudgave med Magasin logo på forsiden, så i lyserød. vi elsker boksene derhjemme, og de bliver brugt til gaver, og opbevaring, nogle bliver dekoreret, andre er flotte som de er. Men det er virkelig en kvalitets æske.

Månedens indhold. Magasins skønheds serie, øjen gele, den er dejlig, og den virker opkvikkende på mine trætte øjne. L’occitane shower gel. Balance me dag creme, den er god uden at fedte. real Techniques face brush, den må være populær, den røg straks ind på den 14 åriges værelse, men den virkede blød og lækker. the body shop oil, har jeg ikke prøvet endnu. Karmameju svamp, den er god, men jeg har ikke så stor tålmodighed til at vente på, at den bliver klar. Magasin cleansing wipes, jeg syntes de er ligefugtige nok, men de kan få alt make up af. Så alt i alt endnu en god boks.

goodie

Hjemmelavede flødeboller

Nu fik vi også kastet os i i flødebolle lavningens svære kunst.

Og det var ikke så svært, men vil dog sige, at jeg skal øve mig meget mere på tempereringen af chokoladen, for der var tålmodigheden nok ikke til, at vente på den rette temperatur, men uanset udseendet, så smager de vildt godt. Vi brugte Blomsterbergs opskrift, og den er nedenunder billederne.

Men de skal helt sikkert laves igen.

flødeboller 1 flødeboller 2

Ingredienser til 24 store flødeboller:

Bunde:

400 g marcipan og lidt flormelis

Skum:

  • 250 g sukker
  • 75g vand
  • 110 g glykosesirup
  • 140 g past. æggehvider
  • 15 g sukker
  • Du kan nemt variere dit flødebolleskum ved fx at tilsætte frysetørrede hindbær, kornene fra 1 vanillestang, citronsaft eller lakridspulver
  • Overtræk:
  • 400g chokolade

Først rulles marcipanen ud, nemmest i lidt flormelis, så det ikke hænger for meget fast i bordet ca 3 mm i højden. Udstikkes med rund form, ca 5-6 cm. Bages ved 180 grader ca 5-8 minutter. Lad dem køle af.

Hæld æggehviderne og 15 g. sukker i en helt ren skål. Du skal ikke piske det endnu, men hav redskaberne klar.

Kom vand, glukosesirup og 250 g. sukker i en helt ren gryde. Kog massen op til det når en temperatur på præcis 117 grader. Brug et sukkertermometer, så du opnår den helt rigtige temperatur. kog fint og langsomt indtil den har den rette temperatur.

Når sukkermassen når en temperatur på ca. 110 grader, skal du piske dine æggehvider og de 15 gr. sukker. Det skal piskes luftigt og fint – ofte i længere tid end man lige regner med. Det passer nogenlunde med, at sukkermassen når de 117 grader.

Når sukkermassen når de 117 grader tager du gryden af varmen. Pisk for fuld kraft på piskemaskinen og hæld i en tynd stråle den varme sukkermasse ned i skålen. Du skal nu piske ved max hastighed i cirka 7-10 minutter indtil skummet er helt stivt og skinner let! Hvis du er i tvivl, så giv den lidt mere.

Put skummet i en sprøjtepose med en flot tyl og sprøjt forsigtigt skummet ud på bundene. Øvelse gør mester – siger jeg bare. Nu skal flødebollerne blot stå i cirka 1-2 timer ved stuetemperatur for at trække og danne en hinde. Det gør det nemmere, når de skal overtrækkes med chokolade.

Hak chokoladen i små stykker og smelt halvdelen, rør derefter 2/3 af det ikke smeltede chokolade i. Og rør til det er smeltet, tilsæt evt lidt mere chokolade. Det er vigtigt, at chokoladen ikke er brand varm når du overtrækker flødebollerne, det skal faktisk være meget lunkent, da de ellers vil falde sammen.

vi fandt ud, at vi havde nemmest ved at pensle det på, ihvertfald her i første forsøg. Drys dem med fx lakridspulver, frysetørret bær eller krymmel –  Sæt dem på køl og derefter kan du servere dem for de heldige gæster.

Efterårs ferie

Så blev det uge 42, skolernes efterårsferie. Jeg har kun et par fridage, men vi har alligevel tænkt os, at give den lidt ekstra gas på hygge fronten. Så i dag kaster vi os ud i, at lave flødeboller, det er vores første forsøg, jeg er spændt på hvordan det går. Men ellers tror jeg faktisk bare, at pigerne nyder at kunne sove hjemme, og rode, slappe af, se film 🙂

De har en frokost aftale en dag, og bedsteforældre golf en anden dag.

Torsdag skal jeg i teatret og se Grease, det har jeg store forventninger til.

efterår