Nem chokoladekage

Jeg har lovet at tage kage med i morgen, det bliver de her små hapsere,   rørt sammen på 5 minutter.

Chokolade-Petitfours

Kage:
3 æg
100 gr sukker
75 gr hvedemel
30 gr kakao
2 tsk vanillesukker
50 gr smør

Pisk æg og sukker skummende, bland mel, kakao og vanillesukker, smelt smørret og rør det hele i.
Kom i et bageform på 20x30cm og bag 25 min ved 180 grader.
Skær den i 40 stykker når den er afkølet, og pynt med chokolade og kokos.

Sparetips #1

Jeg elsker at spare penge, som enlig mor er der ikke det store budget at gøre med, og da jeg også hader madspild, så prøver jeg at få brugt alt.

så i dag fik vi reste pizzaer, bundene køber jeg helst på frost, færdiglavet med tomatsovs, de smager noget bedre end dem man ruller ud fra en pose.

Dagens rester var på den ene, hakket kød, stegte champignons og ost.

den anden var kyllinge terne, ananas og ost.

Det er også altid rester der falder i god jord, og så er der endda reste-rester til madpakken i morgen,  win win

Guf guf kage

Kært barn har mange navne, har hørt denne kage omtalt som nam nam kage, guf guf kage og klassens time kage, det kan være det har noget med landsdelen af gøre som karbonader og krebinetter.

Men denne opskrift her er god, og den er rørt sammen på 10 minutter.

Dej:

200 gr sukker

4 æg

200 gr hvedemel

3 spsk kakao

1 spsk vaniljesukker

1 spsk bagepulver

1,5 dl mælk

1 dl vand

150 gr smeltet smør

Rør æggene med sukkeret, og bland resten i. Hæld i en lille bradepande ca 30×35 cm. Bag ved 175 grader i ca 40 minutter.

Lav imens fyldet, varm det hele op i en gryde sammen.

Fyld:

150 gr smør

1 dl stærk kaffe

4 spsk kakao

lidt vanilie sukker

200 gr flormelis

150 gr kokosmel.

Put fyldet på imens kagen er varm, så trænger det længere ned i kagen.

God appetit.

 

Kanel snegle

Jeg bagte de lækreste kanelsnegle i går, det er den samme opskrift jeg altid bruger, men den er nem at lave og de blivers store og luftige.

Til ca 16 stk

Dej:

550 gr hvedemel

1 dl sukker

½ tsk salt

2 tsk stødt kardemomme

75 gr blødt smør

25 gr gær

2½ dl sødmælk

Fyld:

100 gr blødt smør

1 dl sukker

2 spsk kanel

Fremgangsmåde:

Lun mælken og opløs gæren heri,

Bland mel, sukker, salt og kardemomme, rør smøret i til det er helt smuldret.

rør de 2 dele sammen.

Så skal dejene hæve ca 30-45 min

Rør imens fyldet sammen.

Rul dejen ud, og smør fyldet på, rul til en roulade, og skær i skiver.

Læg på bageplade eller i muffinsforme.

Efterhæve ca 20 minutter

Bages ved 225 grader i ca 15-20 min.

God appetit.

spinat pandekager

Vi eksperimenterer (eller jeg gør), i at få lidt flere grøntsager og fibre ind i aftensmaden. Den anden dag lavede jeg spinat pandekager, jeg lavede dem med oksekødsfyld, og de blev bare så gode. Pigerne kunne godt lide dem (trods hytteost i fyldet), og så fik de bare den fineste farve.

Opskrift på 6-8 pandekager (alt efter tykkelsen) er:

75 gr frisk økologisk spinat

3 æg

4 dl mælk

150 gr mel

salg & peber

Det hele blendes til en pandekage dej, og pandekagerne bages.

Rul dem sammen med det valgt fyld, læg dem tæt i et ovnfast fad. revet ost over.

Bag ca 10 min ved 215 grader – eller til osten er smeltet.

skolerugbrød

Har endelig fået lidt mere gang i bageriet derhjemme. Og i weekenden kom der de her små skolerugbrød ud af det, til madpakkerne og snacks. Mine piger gider ikke have rugbrød med i madpakken, men på denne her måde spises de som et mellemmåltid.

Opskrift på 16 stk

50 gr gær

5 dl vand

4 tsk salt

2 spsk mørk sirup

700 gr groft rugmel

4 spsk solsikkekerner

2 spsk græskarkerner

2 spsk sesamfrø

2 spsk hørfrø

Rør gæren ud i vandet, tilsæt resten og rør dejen sammen.

Ælt den godt igennem, og lad den hæve ca 1 time.

Slå dejen sammen og del den i 16 stykker.

Form hvert stykke i en aflang pølse og rul dem i sesam, og lig den på tværs i en rugbrøds bageform (der skal bruges 2 forme)

Lad dem hæve i formene 40 minutter.

Sæt brødene i ovnen ved 225 grader i 15 minutter, og skru derefter ned til 180 grader i 30 minutter.

Velbekomme

 

 

Mine favourit gulerodsboller

De her gulerods boller, bager vi næsten hver eneste uge. De er enormt nemme, og så smager de bare helt forrygende, samt, at ved at lave 16 boller, så indeholder de kun 158 kcal pr stk. Guleroden kan også erstattes af frossen spinat, de smager også rigtigt godt, men bliver mere flade i det.

Opskrift til 16 boller.

50 gr gær

2½ dl vand

65 gr flydende magarine

20 gr sukker

1 tsk salt

2 æg

200 gr revne gulerødder

500 gr mel.

Gæren opløses i vandet, og alt det andet røres i. Jo længere røretid, jo mere hæver de og bliver luftigere.

Hæve 1 time overdækket. Derefter sættes de på bageplade med ske (dejen er meget klistret)

Bages ved 175 grader ca 15-20 minutter.

Velkommen til 2016

Jeg har bestemt at 2016 bliver et dejligt år. Uden sygdom, stress og jag. Det skal være året, hvor jeg vil glæde mig over alle de små gode ting. Samt nyde min lille familie. Kan se ind i et år, med flere gode ferier, sommerhus weekender med familien og en tøse weekend med drinks.

Her er vores nytårs kage, den var fantastisk, og skal helst sikkert laves igen. Det var en Brownie bund, med hindbær mousse og vanilie mousse.

kage

Hindbærsnitter som altid bliver gode

Vi laver ofte hindbærsnitter derhjemme, da det er yngstepigens yndlingskage, og den her opskrift fra Mette Blomsterberg har vi fundet ud af, der altid virker.

Opskriften giver cirka 20 hindbærsnitter

Dej til hindbærsnitter ½ vaniljestang, polynesisk 70 g flormelis 150 g stuetempereret smør 250 g hvedemel 1 tsk bagepulver ½ dl vand

Fyld Ca. 200 g hindbærmarmelade

Pynt dine hindbærsnitter med glasur Ca. 200 g flormelis Lidt vand

Dej til Mette Blomsterberg hindbærsnitter:

Flæk vaniljestangen på langs og skrab vaniljekornene ud med en lille kniv. Mas kornene sammen med lidt af flormelissen på bordet med kniven, så kornene skilles ad.

Ælt det hjemmelavede vaniljesukker sammen med den resterende flormelis, smør, hvedemel og bagepulver.

Kom til sidst vandet i og ælt dejen smidig og glat. Stil dejen i køleskab i ½ time.

Tag dejen ud og rul den ud i lidt ekstra mel, til den er ca. 3 mm tyk. Udstik cirkler af dejen, ca. 8 cm i diameter. Du skal bruge 2 dejcirkler pr. hindbærsnitte.

Læg de udstukne stykker dej på en bageplade med bagepapir og bag dem i ca. 8 min. ved 190 grader. De færdigbagte bunde til hinsbærsnitter må gerne virke lidt halvbagte. Det her er vigtigt, i starten gav vi dem alt for meget.

Spred halvdelen af de bagte kagecirkler ud på bordet. De skal bruges som bunde til dine hindbærsnitter. Kom 1½ tsk hindbærmarmelade på hver bund. Saml dine hindbærsnitter ved at lægge en kagecirkel ovenpå.

Glasur og drys til hindbærsnitter: Bland flormelis og vand godt. Smør glasuren på toppen af dine hindbærsnitter og drys med det man lige har lyst til.

12182198_10206748998656038_1792256142_n

Hjemmelavede flødeboller

Nu fik vi også kastet os i i flødebolle lavningens svære kunst.

Og det var ikke så svært, men vil dog sige, at jeg skal øve mig meget mere på tempereringen af chokoladen, for der var tålmodigheden nok ikke til, at vente på den rette temperatur, men uanset udseendet, så smager de vildt godt. Vi brugte Blomsterbergs opskrift, og den er nedenunder billederne.

Men de skal helt sikkert laves igen.

flødeboller 1 flødeboller 2

Ingredienser til 24 store flødeboller:

Bunde:

400 g marcipan og lidt flormelis

Skum:

  • 250 g sukker
  • 75g vand
  • 110 g glykosesirup
  • 140 g past. æggehvider
  • 15 g sukker
  • Du kan nemt variere dit flødebolleskum ved fx at tilsætte frysetørrede hindbær, kornene fra 1 vanillestang, citronsaft eller lakridspulver
  • Overtræk:
  • 400g chokolade

Først rulles marcipanen ud, nemmest i lidt flormelis, så det ikke hænger for meget fast i bordet ca 3 mm i højden. Udstikkes med rund form, ca 5-6 cm. Bages ved 180 grader ca 5-8 minutter. Lad dem køle af.

Hæld æggehviderne og 15 g. sukker i en helt ren skål. Du skal ikke piske det endnu, men hav redskaberne klar.

Kom vand, glukosesirup og 250 g. sukker i en helt ren gryde. Kog massen op til det når en temperatur på præcis 117 grader. Brug et sukkertermometer, så du opnår den helt rigtige temperatur. kog fint og langsomt indtil den har den rette temperatur.

Når sukkermassen når en temperatur på ca. 110 grader, skal du piske dine æggehvider og de 15 gr. sukker. Det skal piskes luftigt og fint – ofte i længere tid end man lige regner med. Det passer nogenlunde med, at sukkermassen når de 117 grader.

Når sukkermassen når de 117 grader tager du gryden af varmen. Pisk for fuld kraft på piskemaskinen og hæld i en tynd stråle den varme sukkermasse ned i skålen. Du skal nu piske ved max hastighed i cirka 7-10 minutter indtil skummet er helt stivt og skinner let! Hvis du er i tvivl, så giv den lidt mere.

Put skummet i en sprøjtepose med en flot tyl og sprøjt forsigtigt skummet ud på bundene. Øvelse gør mester – siger jeg bare. Nu skal flødebollerne blot stå i cirka 1-2 timer ved stuetemperatur for at trække og danne en hinde. Det gør det nemmere, når de skal overtrækkes med chokolade.

Hak chokoladen i små stykker og smelt halvdelen, rør derefter 2/3 af det ikke smeltede chokolade i. Og rør til det er smeltet, tilsæt evt lidt mere chokolade. Det er vigtigt, at chokoladen ikke er brand varm når du overtrækker flødebollerne, det skal faktisk være meget lunkent, da de ellers vil falde sammen.

vi fandt ud, at vi havde nemmest ved at pensle det på, ihvertfald her i første forsøg. Drys dem med fx lakridspulver, frysetørret bær eller krymmel –  Sæt dem på køl og derefter kan du servere dem for de heldige gæster.