Så er det hverdag

I morgen (idag når i læser det) er det hverdag igen, på en eller anden måde glæder jeg mig. Det bliver rart at få indkørt lidt gode rutiner igen, og finde ud af, hvad de nye skoler bringer.

Yngstedatteren er startet på en ny, da de har lavet en kæmpe skolenedlægning, og rodet godt og grundt rundt i det hele her i byen, vi håber det bliver godt. Desværre frygter jeg at de har gabt over mere end de kan, men de får chancen med folkeskolen. Det betyder også, at de udmeldte konfirmations datoer er ændret, så dem skal vi nu have tilbage igen, da vi har lejet et sted.

Ældstedatteren starter i 10.klasse, på en privat real skole, hun gik i folkeskolen til og med 7. klasse, men så gik der for meget vi-lader-det-hele-sejle i den, og hun flyttede i det private fra 8. Det var super godt, og hun lærte så meget mere. Så derfor fortsætter hun der i 10, der har en masse gode og spændende tiltag, så hun kan blive helt klar til uddannelses valget.

Og jeg er gået ind på det sunde, tager lige 4 dage uden sukker, det har vist taget overhånd, det sidste lange tid.

Lang weekend

I dag får jeg weekend, det kan godt være, at jeg kun har været i gang i knap 3 uger, men jeg syntes at det føles så hårdt. Det er nok bare fordi at børnene kan blive liggende og sove. Så ha ha onde mor, jeg glæder mig til, at få selskab på mandag.

Men først skal weekenden nydes, vi tager i sommerhus på djursland, kører i morgen tidlig, og starter ud i skandinavisk dyrepark, et sted som vi ikke har været før, men det ser hyggeligt ud, og vejret tegner perfekt til at trave rundt og kigge på dyr og bare slappe af.

Ellers kommer weekenden til at gå i det lille sommerhus, vi har været der en del gange før, da det er et vi lejer igennem feriefonden på mit arbejde. Det ligger i et rigtigt sommerhus område, og så er der vaffelhuset hvor de, laver den allerbedste og største is. Hvis i har set nyhederne her i sommers, så var det historien om brandvejen, der er blokeret af parkerede biler. Det er også vildt, og man kan på en sommerdag, nemt stå i kø i 1 time. Det er der nok ikke med denne sommer, vi kan dog gå derned, så vi slipper for alle bilerne.

Men forhåbentligt kan vi også komme ud og bade, det er det laveste badevand, så jeg håber at det er så varmt, at vi kan komme i.

Jeg har taget en bog med “kvinden i kahyt nr 10”, som jeg har hørt meget godt om, og lidt hækletøj, samt brætspil. Der er nemlig ikke ret god netforbindelse, og ikke ret mange kanaler på fjernsynet.

Senere i weekenden kommer min søster og svoger over, til et par timers hygge.

God weekend til jer alle, når i når dertil.

Og måske ser vi sådan en her, sammen med alle harene.

By the way #11

Sluger jeg det nye afsnit Game of thrones, lige så snart det kommer.

Syntes jeg det er hårdt, at komme op i omdrejninger efter ferien, det kan være det hjælper, når alle er tilbage igen.

Trænger jeg virkelig til at give hjemmet en kæmpe rengørings omgang.

Vælger jeg bare at flytte rundt istedet, og gøre rent der hvor jeg flytter ting #overspringshandling.

Skal jeg til 40 års fødselsdag i weekenden.

Har vi haft årets tur til Tivoli Friheden i Århus, tror vi vil tilbage og se det til jul.

Har jeg fået leveret min fotobog fra Samos ferien, elsker at blade i billeder.

Har jeg snart en pige i hhv 7. og 10. klasse.

Skal jeg have gang i madplanerne igen, kan man leve af koldskål ?

 

Nem chokoladekage

Jeg har lovet at tage kage med i morgen, det bliver de her små hapsere,   rørt sammen på 5 minutter.

Chokolade-Petitfours

Kage:
3 æg
100 gr sukker
75 gr hvedemel
30 gr kakao
2 tsk vanillesukker
50 gr smør

Pisk æg og sukker skummende, bland mel, kakao og vanillesukker, smelt smørret og rør det hele i.
Kom i et bageform på 20x30cm og bag 25 min ved 180 grader.
Skær den i 40 stykker når den er afkølet, og pynt med chokolade og kokos.

Sparetips #1

Jeg elsker at spare penge, som enlig mor er der ikke det store budget at gøre med, og da jeg også hader madspild, så prøver jeg at få brugt alt.

så i dag fik vi reste pizzaer, bundene køber jeg helst på frost, færdiglavet med tomatsovs, de smager noget bedre end dem man ruller ud fra en pose.

Dagens rester var på den ene, hakket kød, stegte champignons og ost.

den anden var kyllinge terne, ananas og ost.

Det er også altid rester der falder i god jord, og så er der endda reste-rester til madpakken i morgen,  win win

Hæklet taske / shoppingnet

Jeg havde købt en del af Rasmillas yndlingsgarn ved www.rasmilla.dk, da jeg skulle lave vinkelsjal, jeg havde måske overdrevet lidt i mit indkøb. Så jeg sad tilbage med en masse rester. Jeg vil altid gerne have brugt resterne op, da de ellers bare hober sig op.

Så jeg surfede lidt rundt, og fandt et billede af et shoppingnet, som jeg gerne ville have. Det var dog uden opskrift, men jeg improviserede og det var meget enkelt. Den er hæklet i fm i et stykke (70 cm), der så er foldet på midten, og hæklet sammen i enderne. Derefter er der hæklet kant på, for at få den indsnævrende effekt, har jeg hæklet i hver 3. maske ca, og så ca 10 omgange op. Hanken er også bare fm, 10 i hver række.

Jeg valgte at skifte farve for hver 2 række, men man kan jo gøre lige hvad man vil, jeg havde ihvertfald mange ender af hæfte.

Garnet er 55 % lammeuld 45 % bomuld, og bliver bare blødere og blødere.

Jeg syntes selv, at den er blevet så fin.

Regnvejrs fredag

Indeholder affiliate links.

Sidder her og nyder morgenkaffen, pigerne sover endnu, men når de engang er oppe, så skal der handles, en tur i søstrene grene og til den lokale planteskole. Jeg vil gerne have en figen plante. Dertil kunne jeg godt tænke mig en fin kurv, til at plante den i, så jeg må en tur i Living, og kigge, de har så mange fine ting. livingshop

Da den sidste uge har været lidt blæsende, så har jeg fået læst en del,bla denne her, som kan købes her ved Saxo.

En sød historie, og meget anderledes end de krimier jeg ellers har læst, bla “de uegnede” af Hjorth Rosenfeldt.

Jeg har også været på min sidste kajak tur, det krævede for at få nøglen til klubhuset, så nu kan der padles, når jeg har lyst.

Der udover har vi lavet 37 romkugler, denne gang har jeg skrevet op, at vi godt kan lave halvportion. Yngstepigen foldede sig ud med pynt.

Vi har også brugt en dag på, at Cruise rundt i genbrugsbutikker, vi finder altid noget, og fik også afleveret en pose. Denne gang fandt jeg en Nørgaard kjole til 25kr, og ældstepigen fik 2 w.w. Disney skjorter til samme pris. Elsker det.

Sidste ferieuge

For mit vedkommende ihvertfald. Pigerne skal med deres far tilLondon i næste uge, og de glæder sig.

I denne uge, bliver det bare hyggedag herhjemme, kan mærke at der er godt gang i venindeaftalerne, så sådan en har jeg også lavet i morgen, med træning og frokost.

Det bliver dog en sund frokost, for jeg kan mærke at tøjet strammer, og vægten gav mig desværre ret.

Så var det måske ikke så smart, at køre til spangsbergs lagersalg, men det nyder pigerne og veninder godt af.

Så vi kører sund mad, i dag var det æggewraps med kylling, og alle syntes det var godt.

Sommerferie

long time no see…

Jeg holder ferie, og har kun lige opdaterer min Instagram lidt.

Vi har haft en vidunderlig uge på Samos, en virkelig smuk ø, men med utroligt stejle bakker og trapper alle steder. Vi boede i selve Samos. Og da vi ramte sammen med, at Grækenland blev ramt af den varmeste periode i 10 år, på det her tidspunkt, så var der ca 40 grader hver dag. Vi var så glade for swimmingpoolen, når vi kom hjem fra ture.

Men hvis man er gangbesværet er det ikke en ø, man skal vælge. Bare på vores hotel, var der 176 trin til de højest liggende værelser ( og ja, man begynder at tælle trapper)

Eller har det bare været dejligt, og vi har lavet lidt af hvert.

shoppet en hel masse

Spist en masse god mad

Fået gode græske øl og rose vin

Set store krydstogt skibe lægge til

Været til latin aften på torvet, med alle de lokale

Den snart 16 årlige, fik ved en fejl en slurk ren gin istedet for vand

Badet i havet, og set masser af fisk

Spist is

Spillet Partners

Badet i poolen

Været låst inde på toilettet ( min papfar, det tog 20 min at få døren op)

Fået milkshake (mig, fordi tjeneren troede jeg var barn, hahaha)

Blevet stukket af myg

Fået en masse sol

Weekend og ferie, ugen der gik

Nu kan jeg sige at jeg har ferie.

sidste uge var også endnu en travl uge, startede ud med en biograftur med et par veninder, hvor vi så “alt eller ingenting”, den var sød, jeg havde læst bogen, så jeg vidste hvad den handlede om.

Tirsdag var jeg ude i havkajekken, på den første madpakketur, det var en hård tur med en masse bølger, så det blev til ca 4 timers padlen.

torsdag var der dimission med ældstepigen, er så stolt af hende, og nu venter 10.klasse næste år.

Fredag fejrede jeg Sankt hans nede ved nogle venner, rigtigt hyggeligt med lille bål og snobrød og god mad og vin. Og bland selv snoller.

resten af weekenden er gået med at sove længe, rydde op og pakke kufferten, og så fanget jeg ud af, at der var kommet en ny sæson af “the 100”